Trafiktårnet Øst

Carsten Niebuhrs Gade 49, København

Type Erhverv, Lokalplan, Offentlig bygning, Bebyggelsesplan
Bygherre Banedanmark
Status Opført, 2017
Areal 10.500
Team Christian Tranberg, Mark Kjellman Hansen, Charlotte Christine Tranberg
Samarbejde Rambøll Danmark A/S, Atkins, Parsons & Emch+Berger
Fotografi Jens Markus Lindhe

Trafiktårn Øst blev i 2017 nomineret til den fornemme arkitekturpris "Store Arne".

BaneDanmarks nye runde kontroltårn i 9 etager er placeret på banearealet overfor Fisketorvet på Kalvebod Brygge. Tårnet indeholder flere kontrolrum, der sikrer fremtidens trafikstyring af bl.a. F-banen, S-banen og Vejdirektoratet. Bygningens facade af smukke rødbrune teglsten varierer i et veldisponeret spil mellem glatte flader, flettet murværk og mønstermurværk. Danske Tegl har udarbejdet en PODCAST om tårnet i samarbejde Christian Tranberg. Hør det her Radiotegl 1:

https://www.dansketegl.dk/radiotegl/#ep01

Det 9 etager høje atrium binder på dramatisk vis huset sammen vertikalt.

Trafiktårnet er placeret med veje, broer og skinner på alle sider.

Den Indvendige kernevæg og balkonerne er beklædt med akustiske træ-lameller.

Lyt til en podcast om Trafiktaarnet her

Indgangen og foyeren med receptionen bindes sammen med alle 9 etager med det storslåede atrium. Kunstner Henrik Plenge Jakobsen har stået for den kunstneriske udsmykning af bl.a. design af teglgulvet i foyeren, pendulet og masken.

Tårnets tagterrasse skaber mulighed for, at gæster og ansatte i huset kan nyde de grønne omgivelser med små åbne "kig" skåret ind i murværket. Ovenlyset langs kanten giver en flot effekt ned igennem flere af kontrolrummene.

Husets dobbelthøje kontrolrum oplevelses ikke kun rummeligt indefra med balkoner og høje vinduer, også udefra gør de sig synlige og beskriver deres placering i facaden. Trafiktårnet er bemandet 24 timer og står om aftenen/natten og lyser som byens fyrtårn. Om dagen kan medarbejderne følge dagens forløb med det vandrende lys gennem det fine net af flettet murværk samt fra ovenlysene.

Indeliggende møderum med balkonophold på toppen i Vejdirektoratets kontrolrum.

Kunstner Henrik Plenge Jakobsen, Africa Control / Africa Control Mask. Bronzerelief monteret på ydermur, facade, ved indgangen til bygningen. Bronze, stål. Støbt af Svendborg Bronzestøberi.

Fletmurværket foran kantinen har større åbninger og et andet mønster end resten af bygningen.